FIX åbner for årgang 2021 & 2022

Årgang 2021 + 2022 får nu mulighed for at starte til fodbold i Boldklubben FIX. Klubben afprøver i den forbindelse et nyt koncept for opstartsårgangene.
De seneste år har klubben opstartet MIX-årgange fra U5 og holdt drenge/piger samlet i en årgang frem til U8. Vi oplever stor interesse for vores nye årgange, men desværre med en klar overvægt af drengespillere. Derfor afprøver vi på de kommende årgange nyt koncept, der gerne skal tilgodese både drenge og pige-spillere.
Ny årgang indeholder drenge født 2021 + 2022 & Piger født 2020 + 2021 + 2022 (drenge 2020 forsætter i selvstændig årgang). Den nye årgang træner opdelt drenge/piger, men starter/slutter fælles og gennemgår samme øvelser undervejs i træningen.
Træningsprogrammet vil som udgangspunkt bestå af bevægelse og leg med/uden bold og udvikles gradvis i sværhedsgrad, så det tilpasses børnenes behov. Et træningsprogram kan se således ud:
- Fælles opvarmning/leg
- Stationstræning
- Fælles afslutning/leg
Vi forventer at træne ca. en times tid og starter op med prøvetræninger allerede inden sommerferien. Her er alle velkomne til at deltage.
Vi forventer at åbne op for indmeldelse af alle som prøvetræner inden sommerferien og vil desuden oprette ventelister for dem, som vil starte i august.
Prøvetræningerne afvikles lørdage kl.09.00, på banen foran klubhuset (Brønshøj kirkevej 52). Det kræver forældredeltagelse ifht. eget barns træning, men der vil være trænere som sørger for det praktiske og sætter rammen for træningen.
Prøvetræninger afvikles følgende lørdage:
31/5.
7/6.
14/6.
21/6.
Vi forventer desuden at starte op igen efter sommerferien, fra lørdag d.16/8.
Vil du deltage i prøvetræningen, har du spørgsmål eller vil du gerne byde ind som frivillig træner på den nye årgang, så kontakt formand@boldklubbenfix.dk