Menu

U8 vandt turnering i Solrød

image
20. juni 2010 kl. 14:31
BK FIX U8 var i weekenden inviteret til Solrød, som havde taget initiativ til at invitere de 8 hold som de mente havde vist den bedste fodbold i årgangen. De udtagne hold var de bedste U8-hold fra KB, Brøndby, B1903, B93, Karlslunde, Rishøj, Solrød - og FIX... Læs mere her

 

 

BK FIX U8 var i weekenden inviteret til Solrød, som havde taget initiativ til at invitere de 8 hold som de mente havde vist den bedste fodbold i årgangen.

 

De udtagne hold var de bedste U8-hold fra KB, Brøndby, B1903, B93, Karlslunde, Rishøj, Solrød  - og FIX.

 

Der havde været megen snak omkring dette stævne i lang tid forinden, så det var 6  meget spændte drenge der tørnede ud Søndag morgen.

 

FIX kom i pulje med Brøndby, Solrød og Karlslunde.

 

Brøndby blev i første kamp udraderet med cifrene 3-0, efterfulgt af en underlig kamp hvor vi ikke rigtigt kunne komme ud af hullerne og derfor måtte inkassere en nederlag mod Solrød på 0-1. Andenpladsen og dermed pladsen i semifinalerne sikrede vi ved at vinde 2-0 over Karlslunde.

 

I semifinalen skulle vi nu møde vore ærke-rivaler fra B1903, som altid står for rigtig god fodbold og som vi har haft mange intense opgør med og ikke altid er de faldet ud til vores fordel men i dag ville vore drenge noget andet de spillede utroligt flot angrebsfodbold pressede B1903 godt i bund på en måde som gjorde at de aldrig rigtigt kom ind i kampen. En flot sejr til FIX på 2-0 og pladsen i finalen var en realitet mod Solrød, som vi havde tabt til tidligere !

 

I finalen bølgede spillet frem og tilbage og der blev kæmpet indædt fra begge hold. Til sidst faldt forløsningen i form at et godt tilkæmpet mål til FIX og koncentrationen og sejrsviljen bogstaveligt talt lyste ud af spillerne.

 

Slutresultatet blev 1-0 til FIX-drengene og jubelen ville ingen ende tage J

 

En utrolig flot indsats af alle drengene specielt skal måske fremhæves én som gjorde det ekstraordinært flot nemlig Marcus Krag, som havde indvilliget i at være fast målmand i flere af kampene noget som med flere fremragende redninger skulle vise sig at være afgørende for slutresultatet.

 

Stort tillykke til drengene som kunne tage hjem med flotte pokaler et eksemplar kan beundres i klubhuset.

 

Billedet viser 6 stolte drenge og 2 stolte trænere J

 


 

Mvh

 

Jeppe

 

 

 

Luk