Storsejr over Sundby
Thiesen & Kenneth´s tropper fik en varm velkomst søndag eftermiddag da 1.senior bød på træningskamp på Kunstbanen i Tingbjerg. 1.senior vandt kampen stensikkert med 5-0 og kunne med lidt skarphed have gjort det til endnu mere. FIX har i de seneste træningskampe eksperimenteret med forskellige systemer samt spillere på uvante pladser. Dagens kamp var ingen undtagelse da den centrale midtbane bestod af en central forsvarsspiller samt en højreback hvor i mod bænke var besat af 3 centrale midtbanespillere.
FIX stillede således op: Sune - Mathias, Eik, Serkan, Højer - Mike, Lasse, Jens, Frede - Asger, Andreas (bænken: Anders, Diggi & Christian)
På trods af voldsom snestorm lørdag aften, stod kunstbanen i Tingbjerg klar til kamp søndag eftermiddag. Kampen startede lidt rodet men efter kort tid satte FIX sig på kampen. Første scoring til FIX kom efter hjørnespark fra højre side hvor Serkan dukker op i menneskemængden og header bolden videre til Asger der sikkert gør det til 1-0. Derefter stod der FIX på resten af kampen. Næste scoring opstod igen efter hjørnespark fra højre side. Igen var det Serkan der lidt tilfældigt fik sendt bolden videre, denne gang til Andreas, men med samme resultat som tidligere... 2-0 til FIX. Inden halvleg gjorde Lasse det sikkert til 3-0 efter straffespark begået mod Andreas.
2.halvleg blev en rolig affære uden mange chancer. Sundby havde et enkelt fosøg og skabt stort set intet gennem hele kampen. I den anden ende spillede FIX flere gange flot igennem dog uden skarphed i den sidste afgørende aflevering. 4-0 blev det dog da Christian tacklede/lobbede bolden i nettet over den fremstormende Sundby målmand. Det skulle dog ikke blive sidste gang de mange fremmødte tilskuere fik mulighed for at juble. Med 10min. tilbage scorede Mike et uforglemmeligt mål da han midt fra banens midterlinje og helt ude ved sidelinjen flugtede bolden i en hård og præcis bue over Sundby´s målmand.
Facit 5-0 og endnu en god træningskamp i benene.