Ny i Boldklubben FIX

Helt ukendt var Eli ikke for flere af spillerne i 1.holdstruppen da han i vinters dukkede op til træningen på kunstbanen i Tingbjerg. Eli kender flere af drengene tilbage fra sin gymnasie tid på Nørre G og det var da også de gamle studiekammerater der lokkede Eli til klubben. Eli har de seneste år optrådt for Avarta der kort inden Eli skiftede var rykket op i 2.division øst. Det massive træningsprogram som placeringen i 2. division indebar passe dog ikke ind i Eli´s studier og derfor tog han skridtet videre til Boldklubben FIX som han havde hørt mange gode ting om. Eli faldt hurtigt ind i truppen og på trods af en skade mod sæsonens afslutning spillede han en stor rolle i oprykningen til Københavner serien.
Eli fortæller her lidt om sine oplevelser som ny i Boldklubben FIX:
FIX er en meget social klub. Det er særligt positivt at opleve hvor god stemningen i omklædningsrummet er. I Avarta var truppen meget opdelt i klikker og sådan er det bestemt ikke her... Alle har det godt med hinnanden og det er tydeligt at de fleste spillere har kendt hinnanden i mange år. Det var naturligvis også en fordel for mig at jeg kendte flere at gutterne i forvejen.
Da jeg havde været væk til en 1.holdskamp en weekend spillede jeg for klubbens 2.hold i midtugen. Det havde jeg aldrig regnet med at jeg skulle opleve da jeg skiftede men det var faktisk en rigtig god oplevelse. Der er for alvor kamp om pladserne og hvis ikke man er på holdet skal man være klar til at give sig 100% for klubben 2. eller 3.hold. Opdelingen af de 3 senior hold er ikke så udpræget som jeg har oplevet i andre klubber og det er mit indtryk at alle snakker sammen på tværs af holdene. Det er tydeligt at der er mange spillere i klubben som har spillet sammen siden ungdomsårene.
Jeg er super glad for mit skifte og ser frem til den nye sæson i Københavnerserien.