Så startede sæsonen forår 2009 for klubbens 1. Herreseniorer. Vi lagde ud d. 10.01.2009 på ?kunsten? på Tingbjerg, og alle 22 tilsagte spillere mødte op. Eneste afbud var Mikkel Bindslev, der havde brækket den ene fod i den glade juletid. Den første træning var også med et helt nyt trænerteam, da klubben havde hentet Kim Olsson fra B 1903, og undertegnede havde påtaget sig erhvervet som assistenttræner. Sagt med det samme, så ventede der spillerne nogle helt ny oplevelser. Vi trænede på den nye kunstgræsbane ved Grøndal Centret om mandagen og på Tingbjerg om onsdagen. Begge dage blev træningen startet med en lille løbetur på ca. 4 km, så spillerne var varme når vi havde banen. De 2 efterfølgende lørdage blev der ligeledes trænet og her bestod træningen kun af formationstræning, da Kim Olsson havde sin egen klare mening om, hvordan fodbold skal spilles. Dette var helt nyt for de fleste spillere, men alle gik på med krum hals. I starten var vores spil bygget op på meget faste systemer, da de nye løbemønstre, presspil mm. skulle læres. Dette skabte en lille debat i truppen om, at nogle spillere ikke længere følte, at de spillede fodbold, men kun var nogle brikker trænerne rykkede rundt med, og vores spil var meget defensivt anlagt. Dette havde de til dels også ret i, men da der var mange nye indtryk spillerne skulle kapere, startede vi med det defensive først, senere tog vi de andre facetter af spillet med. Vores træningskampe viste os, at vi trods den korte opstart, havde rykket os et stort skridt i den rigtige retning. Vi spillede mod hold der lå i højere rækker end os selv, men med den nye spillestil og de mange løbeture i benene, fik vi masse af gode resultater. Vores turnering i år var skruet sådan sammen, at vi kun skulle spille foråret som en hel turnering med op og nedrykning. 2 hold ville rykke op, og mellem 2 og 7 hold ville rykke ud. Vi lagde ud mod Føroyar med en målløs kamp, hvilket var tilfredsstillende for vi havde arbejdet meget med vores forsvar, da vi i de forrige sæsoner har lukket for mange mål ind. Næste kamp var lokalkamp mod Husum, og her fik vi scoret sæsonens første mål, da det blev til en sikker sejr på 4-2. I den efterfølgende kamp kom vi dog ned på jorden igen, da det blev et knebent nederlag til VLI på 0-1. Vi kom så ind i en rigtig god stime hvor vi ikke tabte i 5 kampe, og lige pludselig var vi med i toppen. Et nederlag til FA2000 dæmpede imidlertid vores optimisme, i hvert tilfælde for en stund. Efter sejre over Amager FF og Rødovre lå vi lige pludselig på 1. pladsen, og træerne var lige ved at gro ind i himlen. Igen kom vi ned på jorden, da Union kom på besøg og vandt fortjent 2-0. Den sidste runde blev et drama ud over det sædvanlige. Union, VLI og FIX kunne alle rykke op, dog var vi afhængig af, at én af de to andre hold som minimum skulle spille uafgjort. Skete dette skulle vi dog vinde den sidste kamp mod Valby med minimum 7-0 (hvis Union spillede uafgjort) og 8-0 (hvis VLI spillede uafgjort). Da vi gik på banen til den sidste kamp tænkte vi ikke på målscore eller noget andet, kun en sejr ville være tilfredsstillende, så ville vi formentlig ende på 3. pladsen, hvilket så absolut ville være godkendt. Da tingene så pludselig udvikler sig således, at vi efter 23 min. af 1. halvleg er foran med 4-0 mod Valby, stiger humøret et par grader. Ved halvleg er vi foran med 6-0. På det tidspunkt er Union bagud og VLI er foran. Til slut vinder vi 8-0, vi scorer det sidste mål 2 min før tid, Union vinder 2-1 på et mål i overtiden, VLI spiller 1-1. Med det sidste mål rykkede vi op på 2. pladsen og dermed indløste vi billet til KS til efteråret. Da vi efterfølgende holdt fest i klubben for et vellykket forår, havde vi lige også en oprykning at fejre, og fejret, DET blev den. Det er svært at beskrive stemningen på holdet, men igen viste vi alle, at sammenhold og respekt for hinanden er grundpillen i vores trup.
Allan Christiansen
1. holds ass.træner