Ærgeligt nederlag i topkamp
Skarpheden foran mål manglede i dagens kamp og derfor kunne gæsterne fra Union tage fra Gadelandet med en 0-2 sejr i oprykningsbraget torsdag aften. Nu skal FIX håbe på at VLI eller Union dummer sig lørdag og samtidig selv vinde ude mod Valby BK. for at sikre oprykningen.
FIX havde mange store chancer i en kamp der var præget af hårdt spil i flere situationer. I den anden ende var Union giftigere på deres chancer og vandt derved fortjent 0-2. Rigtig mange tilskuere var mødt op i Gadelandet og stemningen var en topkamp værdig. Desværre blev kampen også skæmmet af en usmagelig opførsel fra gæsterne både under og efter kampen. Men hver klub sin stil... Tillykke til Union og tak til de mange fremmødte tilskuere! Læs hele kampreferatet på holdets side .