Menu

FIX U11 til Amerikansk fodbold

image
25. april 2021 kl. 16:34
U11-drengene fik en fantastisk oplevelse hos Copenhagen Towers

U11-spillerne fra FIX havde forleden, som en lidt alternativ lørdagstræning, fået mulighed for at prøve kræfter med amerikansk fodbold hos Copenhagen Towers i Gentofte. 

Træningen var kommet i stand via en tidligere spiller i FIX, Victor Nielsen, som nu slår sine folder i amerikansk fodbold, herunder som træner for Danmarks U19 landshold. Victor og en kammerat stod for dagens træning. 

Mens drengene kæmpede med at få udstyret på, blev de lovet, at de med sikkerhed ville slå sig under træningen, men at de forestående blå mærker mv. utrolig sjældent gav anledning til noget alvorligt - en god læresætning for drengene, som de forhåbentlig tager med tilbage til den almindelige fodboldtræning i FIX. 

De to timers træning bød på forskellige tacklingsøvelser (herunder tacklingstræning mod de to 100 kg fyre, der stod for træningen), faldøvelser, finteøvelser og til sidst "rigtig" kamp 6 mod 6 med taktik lagt inden hver spilafvikling. 

Drengene havde en rigtig god og sjov dag og kan tage en masse med hjem til den almindelige fodbold omkring, hvordan man styrer sit tyngdepunkt, finter sig forbi en mand (godt nok med bolden i hånden) og generelt samarbejder som et hold. 

Stort tak til Victor og Mikkel for at afsætte en formiddag til FIX-drengene! (Vi håber dog ikke, at alle drengene skifter den runde bold ud med en oval bold med det samme). 

 

Luk