Trænerteamet på plads hos herresenior
1. senior:
Cheftræner: Kenneth Juul ? Kenneth var i denne sæson assistenttræner, men han er nu klar på at lede holdet i fremtiden. Kenneth nyder stor opbakning i truppen og klubben generelt, så vi glæder os over at Kenneth har takket ja til udfordringen. Kenneth er mangeårigt medlem af klubben, har selv tidligere spillet på klubbens bedste hold og har derudover tidligere stået i spidsen som træner for U17 og 2. senior.
Assistenttræner: Carsten ?Ryvang? Hendriksen ? Ryvang har for en del år tilbage spillet mange kampe på klubbens 1. hold, og var kendt som en herre, der i den grad vidste hvor målet stod. Dette gjorde ham til topscorer i flere sæsoner i træk. Ryvang har desuden tidligere været involveret som ynglingetræner i klubben.
2. senior:
Cheftræner: Thomas Nervig ? Thomas har en længere historie bag sig i klubben. Thomas har spillet en lang række 1. holds kampe. Efterfølgende har han været meget involveret i klubbens ungdomsarbejde, som træner og ungdomsleder samt deltaget i klubbens bestyrelsesarbejde i flere år. Efter 6 års fravær fra klubben, er vi meget glade for at byde Thomas velkommen tilbage.
Assistenttræner: Nicolai Toft ? Toft er også mangeårigt medlem i Boldklubben FIX. Toft har spillet hele sit liv i klubben og har de seneste år med stor entusiasme været involveret som assistent for 2. senior. Toft er meget vellidt i senior afdelingen og har også hjulpet til omkring klubbens 3. hold
3. senior:
Cheftræner: Mathias Gammeltoft ? Mathias er i lighed med de ovennævnte også en mand, der har været i klubben i mange år, siden han startede som ungdomsspiller. Mathias er en rigtig klubmand, der i sin tid har spillet masser af kampe på 1. holdet, men også har spillet mange kampe på 2. holdet, derudover har han gerne hjulpet til på 3. holdet.
Vi mener og tror på, at klubben med dette meget kompetente træner-setup, kan gå 2016 i møde med en velfungerende herrer seniorafdeling, hvor der vil herske en god klubånd, hvor velforberedte træningspas og styring af disse forhåbentlig vil munde ud i nogle gode resultater på banerne.
Vi glæder os!
Med sportslige hilsner
Seniorudvalget