Opdaterede Corona-regler
I forlængelse af myndighedernes genåbning af samfundet, har DBU og DIF d.d. udsendt nye retningslinjer for fodbolden (se dem her).
Det betyder at vi gradvis vender tilbage til en mere normal tilværelse i Boldklubben FIX og der kan nu igen afvikles fodboldkampe (under hensyn til gældende retningslinjer). Ligeledes vil der igen være adgang til omklædning og "Tutten" ifbm. med træning.
Nuværende baneplan fastholdes frem til udgangen af uge 27 (se baneplanen her). Herefter lukker klubbens anlæg ned i ugerne 28, 29 & 30. Der er d.d. sendt information ud til alle ungdomsårgange omkring "Sommerbold".
Ønsker man at afvikle afslutnings-arrangementer i klubhuset, skal dette koordineres med forvalter, Anders Kold, på mail; klubhus@boldklubbenfix.dk
Træningskampe og sommerbold koordineres via klubbens ungdomskoordinator, Jeppe Müeller, på mail: ungdom@boldklubbenfix.dk
Kampe opdateres løbende i kampkalenderen på hjemmesiden.

