Dejlig dag i Gadelandet
Søndag eftermiddag dannede, idrætsanlægget i Gadelandet, rammen om et hyggeligt fodbold-event. Det frivillige projekt, Asylum United, var særligt inviteret og åbnede dagen med en showkamp imod Boldklubben FIXs OldGirls-hold. Kampen blev afviklet i dejligt vejr og med godt humør. Resultatmæssigt var de rutinerede FIX-damer lidt skarpere, men begge hold fik scoret undervejs og der var særligt et par unge piger på A.U.-holdet som så talentfulde ud.
Efterfølgende var der fællesspisning og hygge mens klubbens damesenior spillede turneringskamp imod KFB. Denne kamp endte 2-2.
Boldklubben FIX håber at alle fremmødte havde en hyggelig eftermiddag i Gadelandet. Fra klubbens side skal lyde en stor tak til A.U. for deres besøg. Ligeledes et klap på skulderen til de engagerede frivillige som igennem projektet gør en kæmpe indsat for disse kvinder. Vi håber at se jer igen. I er altid velkomne i Boldklubben FIX.

