Menu

Æresmedlem, Villy Rasmussen, afgået ved døden.

image
29. juni 2023 kl. 10:04
Læs mindeord fra hans mangeårige klubkammerat...

Boldklubben FIX æresmedlem, VILLY RASMUSSEN, født den 11.12.1945 er efter en længere sygdomsperiode afgået ved døden den 01.06.2023 og er blevet bisat 09.06.2023 fra Lindeskov Kirke, Nykøbing Falster, hvor flere af klubbens æresmedlemmer og venner deltog i bisættelsen. Villy Rasmussen blev indmeldt i FIX den 01.09.1961 og har siden den tid spillet håndbold, fodbold og badminton. Han har også i perioder været træner for håndboldspillerne i klubben. Senere da han flyttede til Nykøbing Falster fik han en ny passion at kaste sig ud i, en ny sportsgren, nemlig at spille golf, hvor han fik følgeskab af sin hustru ELSA RISVAD og de begge var meget passionerede i den nye sportsgren. VILLY har altid været et meget aktivt menneske hele sit liv samtidig med, at han skulle passe sit job hos KTAS, TDC, TeleDanmark. Samtidig med, at VILLY dyrkede sine sportsgrene har han også været aktiv med klubarbejde og været sekretær i en lang årrække i Boldklubben FIX' forretningsudvalg og sammen med sin hustru ELSA og undertegnede været med til at få klubben i god gænge igen. Samt har været med til at tilrettelægge stævner og arrangementer i forbindelse med FIX 50 års jubilæum med stor succes samt at støtte op om de forskellige afdelinger i klubben med råd og vejledning. VILLY blev i 1987 udnævnt til æresmedlem i Boldklubben FIX for sin store indsats i klubben som både spiller, dommer og leder gennem de mange år.

 

ÆRET VÆRE HANS MINDE

Ove Thulstrup

Luk