Menu

75 år i Boldklubben FIX

image Læs jubilæumshilsen til "KB" her...
06. december 2022 kl. 08:40

KB'S 75 ÅRS JUBILÆUM I BOLDKLUBBEN FIX - Ove Thulstrup nov.2022.

Kjeld Erik Berg alias KB, som startede i klubben i 1947. Årsagen til at KB kom til at spille i Fix skyldtes, at han sammen med en flok jævnaldrende drenge spillede fodbold og lavede larm og ballade, her blev det opdaget, at han var god til fodbold og her blev han så kontaktet af en person
fra FIX, og han begyndte sin karriere i boldklubben FIX på lilleputhold, drengehold, juniorhold, og herefter blev han rykket som senior og
endte hurtigt på førsteholdet i 1958. KB var med til at spille førsteholdet op i mesterrækken, hvor de var i en del år. I 1963 blev FIX inviteret til Østtyskland til Østersøuge i Rostock. Det var en stor oplevelse for klubbens 1.hold som havde vundet mesterrækken i DAI. KB var en spiller man kunne slå sig på, og han fortalte klubbens formand Wenzel Rasmussen, at han havde fået lyst at blive fodbolddommer. Denne udtalte, at det var en god ide,' så han kunne lære fodboldreglerne uden ad, da KB havde fået mange udvisninger for sit hårde og kontante spil på fodboldbanen, så det gjorde han og blev indmeldt i dommerklubben i
1968.

Gennem sin lange karriere har KB spillet i 2 klubber nemlig FIX og BRØNSHØJ, og hvorfor det blev BRØNSHØJ skyldes, at FIX ikke på daværende tidspunkt havde hold til oldboys, veteraner og masters. Desværre måtte KB slutte sin fodboldkarriere som 53 årig på grund af en alvorlig knæskade. Da KB jo havde fået taget sin dommer eksamen kastede han sig over dette job med fuld energi og havde stor glæde af dette hverv i mange år, hvor han har gennem årene har dømt et utal af kampe. KB har haft mange dejlige oplevelser med sin dommergerning og har repræsenteret Dommerklubben ved mange lejligheder i både indland og udland som repræsentant for dommerklubben blandt andet, Rusland-Estland-Østtyskland og har haft stor glæde ved at mindes alle de oplevelser, han har haft, da han var formand for Dommerklubben i en lang årrække.

KB har jo selvfølgelig ikke glemt sin gamle klub FIX, som han hele tiden har været medlem af, og her blev han valgt til fodboldformand i 1967 og i 1969 blev han tildelt Brønshøj-Husum pokalen. Året 1971 blev et sort år for boldklubben FIX, da man mistede en af klubbens medlemmer, da man efter den årlige tur til Gedser på hjemturen kørte galt med bilen, hvor Parly Petersen mistede livet. I 1972 fandt KB ud af, at FIX skulle til at spille kvindefodbold, men da DAI ikke havde kvindefodbold på programmet, bevirkede det at vi måtte ansøge KBU om at kunne spille i KBU regi, hvilket lykkedes, og holdet fik navnet FIX UNITED. KB indkaldte til et stiftende møde, hvor der mødte 32 personer op, selv om det var en rigtig råkold aften, og der var både yngre og ældre, der var mødt op. Det lykkedes med at få etableret holdet med KB som leder og træner og Klaus Bottos og Hans Nielsen som træner for ynglingeholdet. Den første kamp der skulle spilles af damesenior, fandt sted den 23.april 1972 mod KFUM i Emdrupparken og FIX UNITED. Man skal lige tænke på, at spillerne havde fået besked på, at modstanderne KFUM ikke måtte komme ned på FIX UNITEDs banehalvdel. Taktikken lykkedes, og der var stor jubel i omklædningsrummet. Taktikken var blevet aftalt i omklædningsrummet inden kampen. Vi havde øvet os i dette i 2 mdr. inden kampen. Til KB var det en stor glæde at få sejren som en dejlig fødselsdagsgave.

Jeg vil til slut ønske min gamle klubkammerat tillykke med de 75 år i FIX.

Ove Thulstrup

Luk