Menu

FIX fylder 96 år og kigger frem mod 100års jubilæum.

image
19. september 2020 kl. 22:43
I anledning af klubbens fødselsdag, præsenterer bestyrelsen en vision for Boldklubben FIX, frem mod 2024
I dag, søndag d. 20. september, fylder Boldklubben FIX 96 år. Det er i sig selv en fantastisk milepæl, men også en anledning til at se frem mod klubbens 100-års jubilæum i 2024. Tilbage i juli måned var klubbens bestyrelse samlet for at drøfte en fælles vision for vores alle sammens forening, og vi er glade for i dag at præsentere de overordnede tanker.

Visionen for Boldklubben FIX vil frem mod 2024 være "En klub for alle, En klub for altid". Med den vision ønsker bestyrelsen at slå fast, at vi i FIX vil satse på bredden. Vi skal være en fodboldklub for spillere på tværs af køn, alder og niveau, og vi skal være en fodboldklub hvor medlemmerne kan se sig selv igennem hele livet.

Klubbens mission beskrives af bestyrelsen som "Igennem fodbold at skabe gode oplevelser og stærke fællesskaber" og til at understøtte både vision/mission, vil der de kommende fire år være fokus på fire centrale søjler i bestyrelsens arbejde:

  1. Klubbens rammer
  2. Kvalitet
  3. Engagement
  4. Sociale fællesskaber

Bestyrelsen arbejder aktuelt på indholdet af de fire søjler og vil løbende nedsætte relevante arbejdsgrupper og invitere medlemmerne med i proces og arbejde med klubbens vision. Der er fokus på både kort- og langsigtede mål i dette arbejde og forhåbentlig kan vi allerede fra nytår mærke at Vision 2024 er sat igang. 

 

Stort tillykke til Boldklubben FIX!

Sune Blom

Formand, Boldklubben FIX

 

Luk