Menu

FIX starter årgang 2022 op allerede nu

image
26. april 2026 kl. 11:32
Allerede fra maj måned er FIX klar med træningstilbud til årgang 2022

Boldklubben FIX oplever stor interesse for træningstilbud til de yngste børn. Årgang 2021 tæller allerede mere end 50 børn, og flere børn fra årgang 2022 har fået lov at snuse til træningen. For at imødekomme den store efterspørgsel opretter vi nu et særskilt hold for børn fra årgang 2022. Det sker i tæt samarbejde med årgang 2021, og fra august bliver 2022 en selvstændig MIX-årgang for både piger og drenge.

I perioden maj–juni (frem til sommerferien) træner årgang 2022 i egen gruppe lørdage kl. 09.00 på banerne foran klubhuset. Hvis dit barn ønsker at deltage i træningen, kan du kontakte årgangen på d2022@boldklubbenfix.dk.

Vi har allerede åbnet ventelisten på klubbens hjemmeside. Der er 50% rabat på indmeldelse frem til sommerferien.
Efter endt prøvetræning vil vi løbende tilbyde pladser på årgangen.

Tilmeld venteliste her

Luk