| Her finder du Boldklubben Fix |

Boldklubben FIX - Pilesvinget 1 - 2700 Brønshøj
Boldklubben Fix’ klubhus ligger i Pilesvinget ved Utterslev Mose. Pilesvinget går mellem Hareskovvej/Hillerød motorvej og Åkandevej. Vinkelret på Pilesvinget går Brønshøj Kirkevej, som går op til Brønshøj Torv.
Kommer man med bus, så stopper 350S, linje 5 og 2A ved Brønshøj Torv. Så kan man gå de 550 m ned af Brønshøj Kirkevej. Så ligger Klubhuset på højre hånd.
På Hareskovvej stopper linje 67 ved Pilesvinget. Men den går ikke ofte.
Er man i bil, så kommer man fra Brønshøj Kirkevej eller Pilesvinget, og parkerer i Pilesvinget.
Kommer man i taxi direkte fra byen, råber man bare FIIIX og lægger sig til at sove til man er der. Det koster bare lidt mere.
Alle hold fra junior og opefter spiller kampe i Husum Idrætspark i Gadelandet. Gadelandet går vinkelret på ovennævnte Åkandevej. Husum Idrætspark ligger op af Husumvold Kirke, godt 1 km fra klubhuset.
OBS!!! : Pga. banerenovering i Husum Idrætspark (Gadelandet) forår 2011, bliver alle kampe for ovenstående spillet i Tingbjerg. 1. senior spiller på opvisningsbanen (stadion).
Fix bruger græsarealerne mellem Pilesvinget og Hareskovvej, plus kampbanen ved klubhuset, til at træne på. klubben ser helst, at uvedkomne ikke benytter området mellem de store mål, til at lege/træne på. Men vi kan ikke forhindre det, da det er offentlig park.
Baneoversigt, Pilesvinget
Download baneoversigt til ophæng:
HUSK at parkering skal foregå på Pilesvinget og ikke på Brønshøj Kirkevej når du besøger Boldklubben FIX.